Blad-oplysninger



På denne side kan man redigere oplysningerne om den person, som bladet repræsenterer. Der kan indtastes de følgende oplysninger om personen:
  • Navnet der skal vises på bladet
  • Hele personens navn
  • Personens relation til eleven (fx "Mor" eller "Tante")
  • Hvem personen er gift med
  • Hvilke børn personen har
  • Andre oplysninger om personen
  • Et billede af personen
Felterne om ægteskab og børn er ikke tilgængelige for personer på træets øverste etage, idet disse personer antages at høre til elevens egen generation.

Blad-navn

Her skriver man den tekst, der skal stå på bladet, når stamtræet vises på skærmen. Det kan være personens navn eller familierelationen (fx "Farmor").

Hele navnet

Feltets indhold giver sig selv, men i mange tilfælde vil opgaven ikke være nem for elever på begyndertrinnet; de vil nok være nødt til at spørge mor eller far om disse oplysninger så snart det gælder personer udenfor kærnefamiliens kreds.

Er min

Her kan man skrive "søster", "far", "bedstemor" osv.

Gift med

Overskriften til feltet skal opfattes fleksibelt, idet mange par lever sammen uden at være gift i traditionel forstand.

Børn

Man kan skrive børnenes navne, eller man kan nøjes med antallet.

Andet

Her er der plads til at skrive løst og fast om den pågældende person, fx beskæftigelse, noget sjovt eller spændende, der er sket for personen, eller hvordan personen er.

Tilføj billede

Der kan føjes et billede til beskrivelsen. Billedet skal foreligge i forvejen (fx et digitalt foto eller et indskannet billede). Da mange familiefotos er gruppebilleder med mange personer, giver billedfunktionen mulighed for at klippe netop den del af billedet ud, som man har brug for.
Klik på billedet eller mappe-symbolet for at gå til indlæsning af et billede.

Læs mere om indlæsning af et billede...

Slet billede

Man sletter billedet ved at klikke på det røde kryds under billedet.

Afslut

Klik på den røde pil for at vende tilbage til stamtræet.

Læs mere om stamtræet...